Offentlig smalhals eller smartness?

December 12, 2016

Danmark har en stor offentlig sektor. Men er den for stor?

Det mener den nye regering, som i lighed med tidligere regeringer har sat sig for, at der skal 'fornyelse' til.

Venstres Sophie Løhde er blevet minister for Offentlig Innovation og sat i spidsen for opgaven.

Men kan det lade sig gøre at tænke nyt, når regeringen vil have smalhals i den offentlige sektor? Eller er det bare et projekt, der skal lyde smart, men reelt er mere varm luft end luft under vingerne på den offentlige sektor? 

Innovation og nytænkning i det offentlige er emnet for den første udgave af Kestlers Kaffeklub. Pia Gjellerup, der selv har en fortid som finansminister i Danmark, er gæst.

Vært Amalie Kestler taler med Pia Gjellerup, der i dag er leder af Center for Offentlig Innovation om, hvad det nye ministerium egentlig er for en størrelse.

Gjellerup giver sine svar – og leverer i øvrigt et forsvar for en nyudnævnt minister, der hurtigt røg ind i en mediestorm. Nemlig Liberal Alliances Thyra Frank.

 

00:0000:00