»Økonomiske argumenter fylder for meget i den politiske debat«

February 7, 2017

De økonomiske reformer bygger på et for smalt menneskesyn. Det mener Niels Kærgård, professor ved Københavns Universitet og ugens gæst i Politikens politiske podcast, Kestlers Kaffeklub. Han peger på, at nutidens politikere kan lære noget af en debat mellem to danske præster for 150 år siden. 

00:0000:00

»Vi misforstår Rusland og det fører til forkert politik«

January 31, 2017

Vesten fremkalder et forstørret fjendebillede af Rusland, som vi kender fra Den Kolde Krig, og dét er en fejllæsning, hvis konsekvens kan være en eskalering af krisen mellem øst og vest.

Det mener tidligere redaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose, der er nuværende seniorforsker ved den libertære tænketank Cato Institute i USA. Rose dækkede i sin tid som Ruslandskorrespondent for både Berlingske og Jyllands-Posten Sovjetunionens opløsning.

Han er ugens gæst i Politikens politiske podcast Kestlers Kaffeklub.

00:0000:00

Går den menige polak egentlig ind for liberalt demokrati?

January 26, 2017

Hvis man skal forstå Polen i dag, må man forstå, at en del polakker ligesom flertallet i parlamentet er tilhængere af nationalkonservative værdier og modstandere af det, som vi opfatter som liberale demokratiske værdier. Søren Riishøj, lektor emeritus ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet og Polens-kender er sammen med Politikens journalist Jens Bostrup, der netop er kommet hjem fra en reportagerejse til Polen, gæster i Kestlers Kaffeklub.

00:0000:00

»Jeg var lige ved at køre galt, da jeg hørte Trumps talsmand lyve«

January 24, 2017

Politikens tidligere USA-korrespondent Jakob Nielsen er netop landet fra Washington D.C., hvor han har dækket indsættelsen af Donald Trump som amerikansk præsident. Jakob Nielsen fortæller i denne udgave af Kestlers Kaffeklub om sine oplevelser fra turen og vurderer fremtiden under Trump.

00:0000:00

Frankfurterskolens forklaring på Trump og den politiske krise

January 17, 2017

Trump, Brexit og populisters fremmarch. Hvis man synes, at verden lige nu er svær at få hold på, kan tankerne fra den såkaldte Frankfurterskole være værd at kigge nærmere på. Det siger phD i politisk teori Malte Frøsle Ibsen, der er ugens gæst i Kestlers Kaffeklub.

00:0000:00

Prisen for større kommuner er demokratisk iltsvind

January 10, 2017

Det lokale demokrati står som en taber i 10-året for kommunalreformen. Lokalt er der en stor opgave i at få noget af det mistede tilbage igen. Til gengæld er der også gevinster i det nye danmarkskort, mener kommunalforsker Kurt Houlberg.

00:0000:00

Hvordan løfter skolen de svageste elever?

January 3, 2017

Der er en risiko ved ideen om økonomisk gulerod til folkeskoler, der løfter svage elever, mener Agi Csonka, adm. direktør i SFI. Hun har andre forslag med i denne uge i Kestlers Kaffeklub, hvor hun er gæst sammen med Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fugslang.  

00:0000:00

Hvordan løser vi flygtningekrisen?

December 26, 2016

Hvis der i disse år findes ét politisk spørgsmål, som de mange mennesker formentlig godt kunne tænke sig et svar på, er det: Hvordan vi løser flygtningekrisen?
Der er selvfølgelig ikke ét svar på det spørgsmål, men forskningschef ved Raoul Wallenberg Instituttet og adjungeret juraprofessor Thomas Gammeltoft Hansen forsøger sig i en ny bog med svar.
Den er ifølge forfatteren skrevet ud fra en slags "oplyst egeninteresse". For hvis vi ingenting gør, har vi kun set begyndelsen på den krise, der er i gang med at udfolde sig, siger han:

»Hvis vi ikke på en eller anden måde får italesat problemet og nogle reelle løsninger, så risikerer det simpelthen at gå endnu værre amok end det allerede er«.
»Uanset om man står til højre eller til venstre på det politiske spektrum, har vi en interesse i at få løst den her krise, for hvis vi ikke gør det, kommer der endnu flere flygtninge både dernede og heroppe og presset på de europæiske grænser bliver endnu større«.

Mere end en million mennesker søgte sidste år asyl i Europa. Det er mere end nogensinde, men tallet fylder ikke meget i den samlede statistik: Thomas Gammeltoft Hansen peger på, at 65 millioner er på flugt verden over og at langt de fleste er i udviklingslandene. Der skal andre metoder til, hvis problemet skal løses, siger han og kommer med et bud på en vej.

Thomas Gammeltoft Hansen er gæst hos Amalie Kestler i det nyeste afsnit af Politikens nye politiske podcast: Kestlers Kaffeklub. Lyt med her eller abonner i Itunes. 

00:0000:00

Er der en skjult klassekamp i uddannelsesloftet?

December 20, 2016

En færdiguddannet sygeplejerske kan ikke længere begynde forfra som folkeskolelærer og en politibetjent må ikke skifte spor til fysioterapeut. Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har nu vedtaget det såkaldte uddannelsesloft. Besparelsen skal bruges på dagpengereformen.

Men bag ideen om at spare på såkaldte dobbeltuddannelser aner man - udover en lyst til at tøjle stigende udgifter til videregående uddannelser - en skjult politisk klassekamp, mener rektor for Professionshøjskolen Metropol og Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang, der er gæster i denne uges udgave af Politikens nye politiske podcast, Kestlers Kaffeklub.

Kestlers Kaffeklub er Politikens politiske podcast. Vært Amalie Kestler taler hver uge med gæster om en politisk sag. Emner og gæster vælges ud fra to kriterier: Væsentlighed og viden. Mere kompliceret er det ikke.

00:0000:00

Offentlig smalhals eller smartness?

December 12, 2016

Danmark har en stor offentlig sektor. Men er den for stor?

Det mener den nye regering, som i lighed med tidligere regeringer har sat sig for, at der skal 'fornyelse' til.

Venstres Sophie Løhde er blevet minister for Offentlig Innovation og sat i spidsen for opgaven.

Men kan det lade sig gøre at tænke nyt, når regeringen vil have smalhals i den offentlige sektor? Eller er det bare et projekt, der skal lyde smart, men reelt er mere varm luft end luft under vingerne på den offentlige sektor? 

Innovation og nytænkning i det offentlige er emnet for den første udgave af Kestlers Kaffeklub. Pia Gjellerup, der selv har en fortid som finansminister i Danmark, er gæst.

Vært Amalie Kestler taler med Pia Gjellerup, der i dag er leder af Center for Offentlig Innovation om, hvad det nye ministerium egentlig er for en størrelse.

Gjellerup giver sine svar – og leverer i øvrigt et forsvar for en nyudnævnt minister, der hurtigt røg ind i en mediestorm. Nemlig Liberal Alliances Thyra Frank.

 

00:0000:00